Velkommen til HigherLiving

 

Jeg hedder Marlene og er uddannet Health mentor.

 

Som Health Mentor ser jeg på mennesket som en helhed og anerkender at krop, psyke, vaner og livsstil hænger sammen. 

 

Jeg bevæger mig indenfor den holistiske verden, men min store drøm er at bygge bro mellem den konventionelle og holistiske verden. Sundhedsvæsenet kan meget jeg ikke kan og omvendt. 

 

Mens det konventionelle behandlingssystem ofte kun behandler det enkelte symptom, vil jeg som Health Mentor se på dig som en helhed. Det er vigtigt at se på krop og psyke som en helhed. Et fysisk symptom kan skyldes en psykisk problematik og omvendt.

 

Genetik, tanker, vaner, kroppens signaler, psyke – det hele hænger sammen og hvis man blot symptombehandler uden at kigge på de underliggende årsager til symptomet, vil man ofte ikke nå i mål og få stoppet problematikken. Dette kan være en af årsagerne til at mange mennesker er kronisk syge med f.eks. maveproblematikker, migræne, depressioner, stress, allergier etc.

Vores krop er biologisk og det er så vigtigt at behandle den biologisk!

 

Kroppen er ikke bygget til eller næres af stress, jag, forarbejdede og dårligt producerede madvarer, mangel på nattesøvn, kemi, luftforurening og mange af de andre ting vi forventer at vores krop kan håndtere! 

 

Kroppen næres af ro, balance, gode råvarer og byggematerialer, kærlig omsorg og sunde vaner. Mange mennesker har glemt dette og er kørt ud på et sidespor, hvor de ikke længere trives, plages af ubalancer i form af kroniske smerter, tristhed, træthed, dårlig nattesøvn, depression, følelsen af ikke at slå til, øget sukkertrang, ustabilt blodsukker, overspisning, overvægt eller tab af appetit, allergier og mange andre symptomer og sygdomme.

Som Health Mentor kan jeg hjælpe dig tilbage på rette spor igen.

 

Jeg selv har en forhistorie med bl.a. en handicappet datter, som har bragt mig rundt til utallige behandlere, både indenfor det konventionelle og det holistiske behandlingssystem. En af de vigtigste lærdomme jeg har taget med mig, er at mad kan bruges som medicin og at man med rette kost kan nå langt uden kemisk medicin og deraf medfølgende bivirkninger. 

 

Jeg er SÅ taknemmelig for at jeg mødte dygtige diætister og læger med et holistisk syn på behandlingsmuligheder tidligt i min datters liv, der lærte mig og holdt fast i at jeg skulle bryde nogle af de traditionelle danske vaner omkring kost, herunder bl.a. den kendte madpyramide. De fastholdt vigtigheden af kontinuerligt at opretholde min datters helbred og hjerne i den bedste form, trods – eller netop på grund af – de udfordringer hendes genfejl konstant modarbejder hendes indre kemi med.

 

Hvad livet med min datter også har lært mig er, at hvis man lever sit liv i overhalingsbanen, uden at filtrere unødig ”støj” fra og konstant er på 24 timer i døgnet mange år i træk, uden at nære sin krop med rette brændstof, så skaber man også nogle ubalancer. Disse kan på sigt føre til kroniske problematikker og uhensigtsmæssige vaner, der kræver den rette guidning til at finde tilbage til en krop og psyke i balance.

 

I en tid hvor de fleste af os, er konstant på og løber stærkt både på job og ofte i fritiden, er det så vigtigt at vi hele tiden tager hånd om vores krop og psyke, så vi kan opretholde vitalitet, glæde, ro, harmoni, energiniveau og et sundt helbred.

 

Min uddannelse som Health Mentor har givet mig ufatteligt mange redskaber, som jeg kan bruge til mig selv, min familie og dig, hvis du også har brug for at komme tilbage på rette spor igen eller bare gerne vil optimere din sundhed.

 

Jeg tilbyder:

  • Kropsterapeutisk massage
  • Reconnective healing
  • Kostvejledning
  • Vejledning i brug af kosttilskud, aminosyrer, homøopati, phytoterapi
  • Laboratorietests til brug for at analysere din krops indre processer
  • 1:1 sessions

Sammen finder vi frem til kernen i dine problematikker og jeg vejleder dig til at finde tilbage til din krops naturlige balance. Jeg glæder mig til, at støtte dig til et liv i balance med mindre eller ingen sygdom, mere vitalitet, glæde, ro og harmoni.

 

Jeg er uddannet hos og samarbejder fortsat med Currame.

Er det på tide at ændre kurs, gøre op med gamle vaner og sætte dig selv i fokus? 

 

Kontakt mig på marlene@higherliving.dk eller book en tid lige her

 

Book tid

 

Se alle behandlinger