Mine bedste hjemme Detox råd <3

Her får du mine 10 bedste Detox tips, du nemt kan bruge derhjemme.

1.Start hver morgen med at drikke 1 stort glas vand med friskpresset saft fra en citron. Citron støtter din krops udrensning, så den bedre slipper ophobede affaldsstoffer. Derudover indeholder citroner A, B, C og E-vitamin, som bla er super gode antioxidanter og fantastiske mineraler som natrium, calcium, magnesium og kalium.

2. Fyld din krop med masser af grøntsager, bær og frugt. Mindst 600g og gerne 1 kg dagligt. Gå efter de meget farverige af slagsen og vælg selvfølgelig økologisk, så vidt muligt. Farverige grøntsager indeholder store mængder af bla antioxidanter. De grønne grøntsager, herunder feks bladgrønt indeholder masser af klorofyl, som bla støtter og aflaster leveren, stabiliserer blodsukkeret, balancerer blodtrykket, tilfører din krop energi og støtter din fordøjelse.

3. Drik masser af vand hver dag. Mindst 1 1/2 – 2 liter dagligt og mere hvis du træner og sveder meget. Vand hydrerer din krop, så du får energi, bedre udrensningsflow, sundere fordøjelse, smukkere hud osv. Hvis du har svært ved, at nå op på den anbefalede mængde ved at drikke rent vand fra hanen, kan du prøve at lave infuseret vand. Infuseret vand, er vand tilsat frugt, bær, grønt og krydderurter for lækker smag og skønne vitaminer. Tilsæt agurk, blåbær, jordbær, hindbær, kiwi, melon, citron, lime, appelsin, granatæblekerner, mynte, citronmelisse eller andet. Din smag – dit valg <3

4. Afslut dit morgenbad med iskoldt vand. Det kolde vand booster dit kredsløb og det sætter gang i en kædereaktion af gode ting!

Det kolde “gys” fra vandet vil øge din blodcirkulation. Når det rammer din krop, vil blodkarrene trække sig sammen og så snart du kommer ud eller op af det kolde vand igen, vil blodkarrene udvide sig igen. Det får blodet til at strømme rundt i din krop og give en dejlig varmende fornemmelse.

“Chokket” fra det kolde vand, vil få kroppen til at sende sine egne forsvars- og lykkehormoner rundt i kroppen og op til hjernen. Det betyder blandt andet, at adrenalin, serotonin og endorfiner vil blive frigivet og medvirke til, at reducere smerter, stress og booste dit humør.

Skiftet mellem det varme og kolde vand sætter flow i dit lymfesystem og dermed gang i kroppens udrensning. Du kan booste dette ved at veksle lidt frem og tilbage mellem det varme og det kolde vand. Eller alternativt hoppe i havet og derefter sauna (eller omvendt) hvis du har mulighed for det.

5. Suppler det kolde brusebad med tørbørstning, gerne med en ION-tørbørste. Hvis du har nikkelallergi, skal du vælge en almindelig tørbørste og ikke en ION-børste, da den indeholder kobbertråde, der kan provokere en allergisk reaktion.

En tørbørste giver nogenlunde samme effekt som de kolde bade. Begge dele nedsætter udover ovennævnte også cellulite (appelsinhud), som er ophobede affaldsstoffer. Huden bliver så meget smukkere uden de ujævnheder i huden mange af os er så trætte af!

Der findes både en tørbørste til kroppen og til ansigtet. Begge er helt fantastiske <3

Søg på ION tørbørste på nettet og vælg den du selv synes 🙂

6. Lav lækre hjemmelavede bodyscrubs af ingredienser du alligevel har i køkkenet, som både fjerner døde hudceller, sætter gang i dit kredsløb og tilfører din hud skønne olier udefra. Find inspiration lige her https://www.higherliving.dk/2018/11/06/hjemmelavede-bodyscrubs/

7. Undlad mælk i din kost.

Mælk er lavet til kalve, ikke mennesker. En ko har 4 maver og kalven har enzymer i hver af de 4 maver til at spalte mælken. Vi mennesker har kun en mave og enzymer til den ene mave, så vi kan simpelthen ikke fordøje mælken. Geder og får har kun en mave og deres mælk minder i struktur mere om menneskets mælk, så mange tolerer bedre gede-og fåre mælk end komælk. 

Mælk påvirker tarmvæggen fordi det slimer gennem hele systemet. Kassein i mælken kan skabe inflammation, hvilket igen kan føre til autoimmune sygdomme, tarmsygdomme, hudproblemer (eksem, bylder, akne mm), hormonelle ubalancer, betændelsestilstande, slimhindereaktioner, slim i næse og lunger, farvet ørevoks, propper i ørerne, gentagne mellemøre-, lunge -, bihule- og pandehulebetændelse mm.

Erstat komælken med plante-, nødde eller kokosmælk.

8. Undlad korn (ikke kun gluten) i din kost.

Kornprodukter har en høj insulinfrigivelse der påvirker vores blodsukker og indeholder lektiner, der irriterer vores tarmslimhinde og bla kan forårsage utæt tarm,oppustet mave, dårlig fordøjelse, ophobede affaldsstoffer og deraf problematikker som cellulitis (appelsinhud), ildelugtende sved og afføring, tidlig aldring/rynker/gråt hår, inflammation, hudlidelser, eksem, ledsmerter, allergi, træthed, dårlig søvn, negativ påvirkning af humøret/ depression mm.

Erstat brød af korn med brød baseret på kerner, frø og loppefrøskaller. Erstat pasta lavet på hvedemel med kikærte/bønne/rød linse/grøn ærtepasta.

9. Undlad sukker i din kost.

Sukker skaber afhængighed. Det giver et hurtigt rart kick, men derefter kan det være med til at skabe negative tanker, forvirring, hukommelses-problemer, ustabilt blodsukker, frustrationer, vredesudbrud, depression, svimmelhed, søvnløshed, rastløshed, migræne, stress mm.

Selvfølgelig alt efter hvor store mængder man indtager og hvor ofte man indtager det.

Hvis du indtager sukker dagligt og oplever sukkercravings, vil jeg klart anbefale dig, at tage en “kold tyrker” og blive fri af din afhængighed. Derefter vil du, hvis du igen spiser sukker, højst sansynligt mærke de negative ting det gør ved din krop.

Søg efter sundere alternativer til dit sukkerkick lige her https://www.higherliving.dk/2019/01/14/det-soede-alternativ/, men vær opmærksom på, at hvis du er meget sensitiv overfor sukkerpåvirkning, kan du også reagere negativt på disse.

10. Støt med kosttilskud og homøopati. Chlorella, Spirulina, Marietidsel, gurkemeje og Artiskok (kosttilskud) er super gode kosttilskud, der booster din udrensning.

Derudover vil jeg anbefale, at du èn gang årligt giver dig selv en 3-mdrs homøopatisk ampulkur. Ampullerne går ind og booster din krops indre processer og støtter op om bla lever, nyre og mave/tarm, så din krop får lettere ved at slippe affaldsstofferne.

En ampulkur er den letteste vej til en sund og meget powerfuld detox. Du tager 1 ampul dagligt i 5 af ugens dage and that´s it.

Læs mere om homøopati og ampulkuren lige her https://www.higherliving.dk/homoeopati/

Husk at du er altid velkommen til at kontakte mig på marlene@higherliving.dk eller via kontaktformularen her på siden.

HAPPY DETOX <3

Skriv et svar