Hvad er en health mentor session..

I det her blog-indlæg vil jeg prøve, at komme nærmere ind på, hvad en health mentor session er 🙂

Læs med og se om du har brug for hjælp til, at komme tilbage på sporet..

Vi løber hurtigere end aldrig før. Vi jonglerer med et hav af bolde, for at få alle enderne til, at nå sammen. Alt for ofte bruger vi det meste af vores overskud, på at være der for andre, mens vi glemmer os selv. Børn, partner, hus, have, husdyr, job, møder, venner, familie, motion – måske endda ekstremsport (fordi det er så meget oppe i tiden) osv osv. Der er så mange og meget at tilgodese og vi vil så gerne være der for alle, men det bliver ofte et kompromis, der betyder at vi glemmer, at være der for os selv <3

Det jeg ofte hører fra mine klienter er, at de ikke har tid til de tiltag, jeg anbefaler dem ift deres problematikker. Ikke tid til at lave mad, ikke tid til at forberede maden på forhånd, ikke tid til motion, ikke tid til at sove de timer deres krop har brug for osv.

Og det bekymrer mig…

Det tærer på kroppen og psyken, at fare afsted med 120 km i timen, i de fleste af døgnets timer. Og når vi dag efter dag overruler hvad vores krop, fra start er bygget til, er vi godt på vej til at skabe nogle ubalancer.

Hvis kosten så ydermere bliver til hurtige, knap så sunde eller direkte usunde måltider, bygges der ovenpå de ubalancer, vi i forvejen skaber med stress.

Det er sådan, at vores binyrer producerer vores stresshormoner og det er de super gode til. De er vores bedste venner i stressede perioder, fordi de får ro på vores system, når vi føler os pressede.

MEN de kan ikke blive ved. Dine binyrer skal også have ro imellem de pressede situationer. Ellers brænder de ud og DU brænder ud. Og hvad kan du så nå?

Mens du suser afsted, mærker du måske ikke alle de små forandringer, der sker med dig. Det kan være tiltagende uren hud, smerter, poser eller mørke render under øjnene, hovedpine/migræne, hævede ben, hukommelsen der svigter, irritabilitet, problemer med at falde i søvn, mange opvågninger i løbet af natten, øget sult eller manglende appetit eller andre ting, du bare lever med i starten uden at tænke videre over det. Alle disse ting er små hilsener fra din krop om, at du skal stoppe op og passe på dig selv.

De fleste af os, overhører hvad kroppen fortæller os et rigtigt langt stykke hen ad vejen, mens vi fortsætter det høje tempo. Men vores krop er en pokkers snu én, for den giver ikke sådan lige op. Den bliver ved med, at sende dig nye signaler om, at du er på vej ud, eller allerede befinder dig, på et skråplan.

Desværre reagerer de fleste af os først, når smerterne er så slemme, at vi ikke kan passe vores job og familie, i det omfang vi kunne tidligere eller når vi bliver skræmte af det galoperende hjerte, vi vågner op med om natten eller..

Det er synd, for der er så meget vi kan gøre inden vi når helt derud. Nogle gange har vi bare brug for en kærlig hjælpende hånd til at få vendt skuden.

Når jeg møder klienter, der har presset sig selv alt for længe, er det allerførste jeg oftest gør, at få fyldt op i deres krops depoter med god sund mad og de rigtige kosttilskud, så vi kan få stoppet den “ildebrand”, der raser indeni dem og kommer til udtryk på forskellige måder.

Første skridt på vejen til et liv i balance er, at du udfylder en fyldestgørende journal, hvor du skriver hvordan du har det fysisk, såvel som psykisk. Journalen er min indgangsvinkel til at rådgive og hjælpe dig bedst muligt.

Når jeg har gennemgået din journal og lavet forslag til behandlingsplan, kontakter jeg dig igen og vi taler om hvorvidt du ønsker, at gå videre med mine forslag.

Vi skal næsten altid have justeret kosten lidt eller meget 😉 og kigge på din livsstil og dine vaner. Dernæst vil jeg i nogle tilfælde foreslå en laboratorietest, der kan give os et indblik i din krops indre processer. Laboratorietests laves nemt hjemme hos dig selv, enten med en urinprøve, spytprøver eller blodprøve (med et lille prik i fingeren og små dråber blod). Jeg samarbejder med Nordicvms om laboratorietesterne.

Da jeg arbejder med at komme hele vejen rundt om dig, fremfor kun at symptombehandle, vil jeg ofte inddrage phytoterapi (urter der stimulerer og balancerer forskellige processer i din krop) samt homøopati, der støtter og styrker din krops processer indefra. Derudover skal vi kigge på hvilke kosttilskud, der kan være gavnlige for dig ud fra de ubalancer og problematikker, du beskriver i din journal.

Sidst vil jeg lave et “vane-tjek” på dig. Får du sovet det du skal? Og hvilet? Hvordan ser det ud ift motion? Presser du dig selv eller er motion slet ikke noget du gør i? Har du sukkercravings (eller andre cravings)? Og hvornår dukker disse cravings op? Kan vi lave små ændringer i dine vaner, der bryder disse? Hvilke vaner har du med dig fra din familie (måske gennem generationer) og hvad kan vi gøre, for at bryde de vaner, der arbejder imod dig?

Der er SÅ MEGET vi kan kigge på og gøre, for at rette op på ubalancer, der er kommet snigende gennem det meste af dit liv eller er opstået akut ifm et traume du har pådraget dig eller en stresset periode af dit liv.

Nogle gange er det ganske små tiltag og ændringer der skal til, for at vende skuden. Det vigtigste er blot, at DU er klar til disse ændringer <3

Kontakt mig på marlene@higherliving.dk for spørgsmål eller bestilling af 1:1 session. Eller bestil din 1:1 session lige her : https://higherliving.onlinebooq.dk

Skriv et svar