Flydende vitaminer

Jeg får en del spørgsmål omkring smoothies og greenies, hver gang jeg deler billeder af mine på Facebook eller instagram.

Jeg er ikke ret god  til, at dele opskrifter med mål på ingredienserne, for jeg dumper oftest bare lidt forskelligt i juicerne eller blenderen, uden at tænke over hvor meget af det forskellige. 

Men hvis du er ny på juice/smoothie området og synes det er svært, at få mixet noget sammen, der rent faktisk smager godt, vil jeg anbefale dig, at surfe lidt rundt på Mads Bo´s High on life side. Da jeg i sin tid, startede med at juice og lave smoothies, var det med stor inspiration fra Mads Bo. Du finder hans opskrifter lige her  https://highonlife.dk/opskrifter.html

 

 

Mine bedste tips til nystartere indenfor flydende vitaminboost kommer her:

  • I starten, alt efter smag og hvor hardcore du er, kan du med fordel have lidt mere frugt/bær i, for at vænne dig gradvist til grøntsagsmagen. Jeg anbefaler, at du forsøger, at arbejde dig hen imod 80% grøntsager og højest 20% frugt/bær, så frugtsukkerindholdet i dine smoothies holdes lidt nede.
  • Du kan vælge at juice en basis juice til et par dage, som du kan blende bær, avocado, banan, spinat, ærter eller andet i inden du drikker det.
  • Jeg har en Witt by kuvings slowjuicer og det er en virkelig lækker juicer. Men der findes efterhånden så mange gode juicere på markedet, så prøv at surfe lidt rundt og find den der passer til dig og dine behov. Jeg anbefaler dog, at du går efter en slowjuicer, da den presser frugt og grønt på en skånsom måde, så flest mulige vitaminer bevares. 
  • Du kan også vælge at blende dine grøntsager og frugt/bær, enten i en almindelig blender eller i den noget billigere og meget effektive ToGo blender. Jeg har en ToGo blender fra OBH. Den koster 2-300kr og er super effektiv. Det fine ved en TOGo blender er, at du får minimal opvask, da du blender direkte i den flaske du skal drikke af.
  • Citron, lime og mynte camouflerer og dæmper grøntsagssmagen lidt, hvis du synes den er for dominerende.
  • Banan søder og får selv blendet broccoli til at smage harmonisk.
  • Spinat smager ikke at noget videre i en smoothies, men bidrager med et hav at antioxidanter og den smukkeste grønne farve. Frisk spinat bevarer farven, mens frossen spinat får en lidt vissengrøn farve efter kort tid i din juice/smoothie.
  • Af plantemælk skifter jeg mellem mandel, soya og en sjælden gang rismælk, for en lidt sødere udgave.
  • Vand er fint, men giver en knap så smoothieagtig konsistens. Hvis du bruger vand, kan du med fordel tilsætte en halv avocado, for at opnå smoothiekonsistens.
  • Tilsæt altid 1 spsk god Omega-3 olie til din juice/smoothie. Omega-3 olie er bl.a super støtte til din hjerne. Det giver ro til dit nervesystem og reducer derved bl.a stress. Det styrker din hud, dine led og hæmmer din sukkertrang. Nedsætter inflammation i kroppen og giver mæthedsfornemmelse. Husk at det sunde fedt ikke feder, så frygt det ikke 🙂 Jeg bruger oftest Hørfrøolie fra Nyborggaard. Det vigtigste i dit valg af Omega-3 olie, er at du vælger en god økologisk olie, der er koldpresset. Det står på flasken, om det er koldpresset eller mekanisk presset.
  • Smoothies og juice smager bedst koldt.

 

  

 

Ofte laver jeg en basis juice til et par dage, som jeg blender grøntsager, frugt eller bær i inden jeg drikker det.

Her får du mine to favorit basis opskrifter:

 

Grøn juice:

6-8 æbler

1-2 agurker

1-2 squash

1 lille bundt bladselleri

2 citroner med skræl. Du kan også bruge lime.

2 cm ingefær

Kør det hele i juiceren, hæld det på rengjorte lufttætte flasker og sæt det på køl. Holder 2-3 dage i køleskab.

Du kan drikke det som det er med 1 spsk hørfrøolie i eller blende spinat, ærter, avocado, grønkål eller andet grønt i.

 

  

 

Rød juice:

4-6 æbler

6-8 rødbeder 

2 citroner

2-4 cm ingefær

Du kan supplere rødbederne med lidt gulerod, pastinak, persillerod hvis du alligevel har det i køleskabet.

Kør det hele i juiceren, hæld det på rengjorte lufttætte flasker og sæt det på køl. Holder 2-3 dage i køleskab.

Du kan drikke det som det er, eller blende jordbær, hindbær, blåbær eller banan i.

 

 

Min yndlingsgreenie indeholder:

1 håndfuld frosne ærter

1 håndfuld frossen spinat

1 håndfuld frossen broccoli

1/2 avocado

1/2 eller 1 hel banan

1 stor dusk mynte

Alt fyldes i din blender sammen med vand eller plantemælk til den ønskede konsistens.

Tilsidst røres 1 spsk hørfrøolie i.

 

 

 

Ønsker du at tilsætte sundt proteinpulver til din smoothies, anbefaler jeg Clean Lean proteinpulver, der er baseret på ærteprotein. Læs mere her

Ønsker du at booste din smoothie eller juice med et væld af vitaminer, mineraler antioxidanter og andre super gode næringsstoffer, anbefaler jeg at du tilsætter et scoop Good Green stuff. Læs mere her

Skriv et svar