Boost dit kredsløb og støt din udrensning

I forlængelse af den 21-dages citroncleanse challenge, jeg har opfordret mine klienter samt følgere på Instagram og Facebook til at prøve, tænker jeg at det må være tid til at implementere en ny sund vane.

 

Som du kan læse i mit tidligere indlæg, vil vand med friskpresset citron, gå ind og støtte din udrensning.

Nu har du været igang i 21 dage og den nye vane begynder at føles som en fast del af dine morgenrutiner. Du skal ikke stoppe med dit morgenboost selv om de 21 dage, hvor vi fulgtes og støttede hinanden er gået. Din krop har brug for alt det gode citronen indeholder <3

 

Den næste tid (og fremover) synes jeg, at vi skal sætte fokus på dit kredsløb og dermed booste udrensningen lidt mere. Selv om du ikke var med på citroncleanse challenge, kan du selvfølgelig sagtens være med her alligevel. Og du kan altid starte med citroncleanse. Det skal helst blive en fast daglig vane, at starte din morgen med støtte til din krop, så den kan slippe de affaldsstoffer den har frigivet i løbet af natten. Det er aldrig for sent og hvis du på et tidspunkt kommer ud af din nye gode vane, hopper du bare på den igen.

 

De næste 21-dage vil jeg opfordre dig til, at slutte dit brusebad med et koldt brus og dermed booste dit kredsløb og sætte yderligere gang i din udrensning.

 

 

Et dagligt koldt brusebad, er light udgaven af at vinterbade. Ikke alle mennesker bor i nærheden af havet og ikke alle har en dagligdag, der kan tilpasses at køre til havet, for at bade. Men alle har adgang til et brusebad og derfor anbefaler jeg mine klienter, at afslutte deres varme bad med et koldt brus.

Ønsker du, som jeg, indimellem at hoppe i det rigtige hav, lover jeg at du langt lettere tolererer kuldechokket, hvis du har “trænet” op til det under bruseren.

Jeg tør næsten også love, at det kolde gys under bruseren, bliver en daglig vane, som du næsten ikke kan undvære, når du først har vænnet dig til det.

 

Mine bedste råd til det kolde bad:

  • Det er ok at du starter med få sekunder ad gangen.
  • Det kan være lettere at overvinde at skrue over på det kolde, hvis du forinden har haft vandet lidt rigeligt varmt. Over tid vil du så omvendt opleve, at du ikke længere har behov for samme varme temperatur som tidligere, fordi kroppen vænner sig til de koldere temperaturer.
  • Du vil måske opleve at du begynder at hyperventilere, når det kolde vand rammer din krop. Prøv at fokusere på at få din vejrtrækning under kontrol og mærk efter hvordan det begynder at prikke især i arme og ben. Og mærk hvordan varmen breder sig i din krop. Det er dit kredsløb der arbejder <3

 

  

 

Det kolde brus:

  • Stimulerer dit kredsløb ved at øge blodcirkulationen. Når det kolde vand rammer din krop, vil blodkarrene trække sig sammen. Så snart du kommer ud eller op af det kolde vand igen, vil blodkarrene udvide sig igen. Det får blodet til at strømme rundt i din krop og give en dejlig varmende fornemmelse.
  • Booster dit humør og nedsætter stress. “Chokket” fra det kolde vand, vil få kroppen til at sende sine egne forsvars- og lykkehormoner rundt i kroppen og op til hjernen. Det betyder blandt andet, at adrenalin, serotonin og endorfiner vil blive frigivet og medvirke til, at reducere smerter, stress og booste dit humør.
  • Stimulerer lymfesystemet. Skiftet mellem det varme og kolde vand sætter flow i dit lymfesystem og dermed gang i kroppens udrensning. Du kan booste dette ved at veksle lidt frem og tilbage mellem det varme og det kolde vand. Eller alternativt hoppe i havet og derefter sauna (eller omvendt) hvis du har mulighed for det.
  • Reducerer cellulite (appelsinhud). Cellulite opstår hvis vi har dårlig cirkulation i blod- og lymfekar i vores bindevæv. Når du booster dit kredsløb og stimulerer dit lymfesystem, vil du opleve at din hud bliver mere glat og jævn, hvor der før var cellulite. 

 

Personer med hjerteproblemer og meget højt blodtryk bør ikke udsætte kroppen for iskolde bade eller havdyp om vinteren.

 

 

For yderligere støtte til dit kredsløb kan du supplere med:

  • Bodyscrubs. Lav evt dine egne hjemmelavede bodyscrubs
  • Tørbørstning før badet. Jeg bruger en ION tørbørste. Hvis du har nikkelallergi må du ikke bruge en ION tørbørste, men skal vælge en almindelig tørbørste.
  • Homøopatisk ampulkur – en specialdesignet, individuel og super effektiv kur med naturmedicin, der går ind og støtter din krops detox.
  • Hamamelis salve. Urtebaseret salve, der stimulerer dit kredsløb. Købes i helsekost forretninger eller hos mig. Skriv til marlenehigherliving.dk 

 

Og husk at drikke min. 2 L vand dagligt.

Skriv et svar